Home » Om UmO

Om UmO

Ung med Overskud er dannet af Nina Lyngbak og Nikolaj Hyll i 2016 ud fra ønsket om at hjælpe unge der kæmper med livet og har svært ved at få det bedre og komme videre. Og at hjælpe de der allerede har det ok med at optimere deres potentiale og opnå højest muligt livskvalitet og trivsel. Vi fokuserer på at hjælpe unge der hvor de er – med det som de aktuelt har brug for hjælp og støtte til.

Ung med Overskud udspringer af et solidt, fagligt fundament i kognitiv adfærdsterapeutisk teori og praksis. Det betyder at alt vores arbejde er evidensbaseret (baggrund i forskning); udredning, rådgivning, behandling, selvudvikling og coaching – såvel i struktur som praksis. Det sikrer klienterne størst muligt udbytte. 

Kognitiv terapeutisk teori og praksis sigter i sin struktur og metoder mod at klienterne efter hver samtale får noget med sig de kan bruge – rent praktisk – i hverdagen, i skolen, på arbejdet og privat.  Kognitiv adfærdsterapi er i teori og praksis anerkendt som bedste praksis og den mest effektive inden for de fleste psykiske udfordringer, problemer og lidelser. Og det er vores erfaring at formen også er den mest givende og udbytterige i rådgivnings-, selvudviklings- og coachingforløb.

Ung med Overskud holder til i København, hvor Nina har praksis og i Espergærde i Nordsjælland, hvor Nikolaj har praksis.

Psykologerne i UmO

Psykolog Nina Maria LyngbakNina Lyngbak er uddannet cand.psych. i februar 2014 ved Københavns Universitet som klinisk- og neuropsykolog, autoriseret af psykolognævnet i 2017 og har gennemført den 2-årige efteruddannelse i kognitiv adfærdsterapi på specialistniveau. Før denne uddannelse tog Nina en bachelor i organisations- og arbejdspsykologi på Copenhagen Business School (HA.psyk). Undervejs i sine studier har Nina arbejdet med autismespektrumforstyrrelser på et bosted samt som konsulent med psykologisk testning, udredning, rådgivning og coaching.

De senere år har Nina været ansat i et større psykologhus i København, hvor hun har arbejdet med udredning, rådgivning, behandling, selvudvikling og coaching for selvbetalere, klienter med henvisning fra egen læge samt borgere henvist fra kommune/jobcenter grundet psykiske problemer.

Problemstillingerne har hovedsageligt været depression, stress, livskriser, alle former for angst, lavt selvværd, smerter og personlighedsforstyrrelser. Heraf har en stor del af klienterne været udfordret af flere diagnoser eller problematikker.

I forløbene med borgere henvist fra beskæftigelsesindsatsen har fokus været på arbejdsevneafklaring og sundhedspsykologiske problemstillinger. Ninas indsats som psykolog for disse borgere har ofte været en del af en helhedsorienteret indsats, hvor hendes arbejde i høj grad har krævet et vellykket samarbejde med andre indsatser såsom læger, fysioterapeuter, sagsbehandler, psykiater, hjemmehjælp, mentor, sundhedshuse, visitation osv.

Nina har desuden undervist klienter i håndtering af stress, angst, depression eller smerter, hvordan de trods deres problematikker har fået hjælp til at mestre deres hverdag og studie/arbejdsliv. Det har primært foregået som undervisningsforløb med sideløbende individuelle samtaler. Disse forløb har inkluderet træning i mindfulness og meditation.

Nina underviser på den 4 årige psykoterapeutiske uddannelse i kognitiv terapi og udfører supervision (vejledning) til deltagerne på denne uddannelse.

Ninas terapeutiske tilgang til klienter har udgangspunkt i dels den kognitive teori, mindfulness, meditation og medfølelsesfokuseret terapi. Dette gælder for såvel individuelle som gruppeforløb. Derudover er Nina inspireret af andre tilgange som eksempelvis ACT og skematerapi, når det er gavnligt for den enkelte klient.

Psykolog Nikolaj HyllNikolaj Hyll er uddannet cand. psych. i 2007 ved København Universitet som klinisk- og arbejds- og organisationspsykolog, autoriseret af psykolognævnet i 2013 og har derefter gennemført den 2-årige efteruddannelse i kognitiv adfærdsterapi på specialistniveau. Før denne uddannelse har Nikolaj taget skibsførereksamen og været officer i handelsflåden. Efter psykologistudiet har Nikolaj arbejdet for små og mellemstore danske virksomheder som human factors specialist, hvor han i private og EU-støttede projekter har observeret, analyseret og rådgivet i hvordan teknologi fungerer i praksis og designes bedst muligt for brugeren.

De senere år har Nikolaj primært arbejdet med udredning, rådgivning, behandling, selvudvikling og coaching for selvbetalere og klienter med sundhedsforsikring. Det har han gjort som ansat i et større psykologhus i København og de seneste år som privatpraktiserende psykolog i Espergærde. De unge og voksne klienter som Nikolaj har haft i succesfulde forløb har arbejdet med alt fra personlighedsforstyrrelser og andre alvorlige psykologiske lidelser til stressreaktioner og med lederudvikling og – coaching. Nikolaj har således erfaring med at arbejde med unge der lider af depression, angst (socialfobi, specifik fobi, generaliseret angst, OCD) lavt selvværd, krise, tab og sorg og problemvrede.

Det er Nikolajs indstilling, at jo bedre man som psykolog og terapeut er til at tilegne sig, forstå og anvende kognitiv adfærdsterapeutisk struktur og metoder (det han kalder det ”kliniske håndværk”) til de sværeste lidelser og vanskeligheder, jo mere fleksibel og dygtig bliver man også til at anvende dem i samarbejde med unge som har mindre alvorlige eller ingen psykiske lidelser. For jo bedre den unge har det, jo mere overskud har han/hun, jo mere udbytte får han/hun følgelig af strukturen og metoderne i coaching eller selv- og personlighedsudviklingsforløb.

Du kan se mere om Psykolog Nikolaj Hyll og hans arbejde som privatpraktiserende psykolog i Espergærde her.

 

Nina: 42492017, Nikolaj: 29829174

Kontakt/Book tid

Personfølsomme oplysninger:

Vi anbefaler at du skriver dit tlf nummer, så vi kan ringe til dig. Vi anbefaler, at du beskytter dine personlige data, ved ikke at skrive personfølsomme oplysninger på mail med mindre du selv har sikker, krypteret mail som vi har. Du kan stille spørgsmål og fortælle nærmere om dine udfordringer, vanskeligheder og ønsker til forløb når du taler med os i telefon.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mvh. Nina og Nikolaj