Home » Stress

Stress

Stress er en naturlig reaktion på øget belastning over tid eller fra enkelte eller flere akutte stress-3belastninger. Stress er hjernens og kroppens måde at hjælpe dig til at klare krævende situationer og perioder i dit liv. I små doser hjælper stress dig til at presse dig selv videre, arbejde hårdt og gøre dit bedste.

Mildere og kortvarig stress kan øge din sanse-, reaktions-, og præstationsevne – også til eksamen eller andre præstationer.

De første tegn på stress kan være:

  • irritabilitet

  • søvnproblemer

Og for meget stress over en længere periode kan føre til psykologiske problemer som:

  • angst (i grader fra ubehag/uro til panikangst)

  • mundtørhed

  • kvalme og ondt i maven

  • hjertebanken

  • sveden

  • åndenød

  • depressive symptomer

  • m.fl.

F.eks. kan det være en stressende oplevelse at starte på efterskole, i en ny klasse, på en ungdomsuddannelse, i et praktikforløb, på universitetet eller anden videregående uddannelse. Du er måske flyttet hjemmefra og skal etablere dig på eget værelse/i egen lejlighed. For første gang. Alene eller sammen med andre som du kender eller slet ikke kender. Og måske i en helt ny by eller sted i landet. Det er i sig selv en stor omvæltning og udgør en stressfaktor at flytte, være væk fra venner og familie, skabe nyt socialt netværk og klare sig selv for få penge.

Det kan også være at der er en eksamen som venter forude, eller en overstået eksamen som ikke gav det forventede resultat.

Eller at man er blevet rystet over en situation, et forhold eller livet generelt som man ikke klarede så godt som man havde forventet. Og så kan tankerne om hvordan det mon skal gå videre i livet skrue op for stressniveauet.

Nye unge studerende fortæller at det er spændende men også udfordrende med alle forandringerne. Og for nogle kan det blive overvældende og påvirke deres psykologiske velbefindende og trivsel.

Andre fortæller at det er problemer i forholdet med kæresten eller til venner/veninder som er den største stressfaktor.

Hvis du oplever stresssymptomer der ikke forsvinder, bliver værre eller du oplever angstsymptomer anbefaler vi i UmO at du taler med din familie og dine nærmeste om hvordan du har det samt kontakter egen læge og får foretaget et helbredstjek. Såfremt du fortsat ikke kommer ned i stressniveau og den midlertidige stress ikke aftager anbefaler vi at du konsulterer en kognitiv adfærdspsykolog. Hvis du tidligere har oplevet stresssymptomer i længere tid og kan mærke at de vender tilbage senere, og du oplever at du har svært ved at reducere dit stressniveau anbefaler vi også at du opsøger en kognitiv adfærdspsykolog for at få en booster session eller et par opfølgningssessioner.

Vi ved fra forskningen og vores erfaring, at kognitiv adfærdsterapi er effektiv ved stress og stresssymptomer.

Kogntivt- adfærdsterapeutisk forløb ved stresstilstand

Forløbet skræddersys ift. den enkelte klient, men indeholder typisk følgende elementer:

  • Udredning og vurdering
  • Psykoedukation (undrevisning i stress, model og metoder)
  • Identifikation af kritiske situationer med kraftig oplevet reaktion
  • Registrering af kritiske situationer
  • Analyse af kritiske situationer
  • Optræning af alternative og støttende tanker ved kritiske situationer
  • Optræning af nye måder at forstå sig selv og stresslidelsen på
  • Identifikation af problemskabende leveregler
  • Ændringer af udvalgte leveregler
  • Optræning af nye leveregler gennem gentagne adfærdseksperimenter
  • Sagsformulering
  • Tilbagefaldsforebyggelse
  • Opfølgende samtaler-/boostersamtaler

For at hjælpe klienter med højt stressniveau med at falde til ro og generelt sænke deres stressniveau gives i forløbet forskellige kost- og motionsråd, anbefalinger til regulering i negativt aktiverende gøremål, begrænsninger i adfærd og handlinger som unødvendigt bidrager til forhøjet arousal, samt konkrete metoder til styring og træning af opmærksomhed og bevidst nærvær. Der tilbydes introduktion til og træning i mindfulness-meditation samt progressiv afspænding. Klienterne har mulighed for på deres mobil at optage instruktioner i mindfulness og afspændingsøvelser som gives under sessionerne ligesom mindfulness optagelser kan tilsendes over nettet. Nikolaj tilbyder derudover i sessionerne supplerende øre-akkupunktur som kan have god beroligende og samlende effekt ved akutte stresssymptomer.

Nina: 42492017, Nikolaj: 29829174

Kontakt/Book tid

Personfølsomme oplysninger:

Vi anbefaler at du skriver dit tlf nummer, så vi kan ringe til dig. Vi anbefaler, at du beskytter dine personlige data, ved ikke at skrive personfølsomme oplysninger på mail med mindre du selv har sikker, krypteret mail som vi har. Du kan stille spørgsmål og fortælle nærmere om dine udfordringer, vanskeligheder og ønsker til forløb når du taler med os i telefon.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mvh. Nina og Nikolaj